Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!
Det er blevet 6. december, og det er, som vi alle selvfølgelig ved, samtidig Nikolaus dag. Altså den dag hvor vi markerer den biskop, som blev inspiration for vores julemand. Om dagens entry på årslisten skal ses som en julegave, må være op til den enkelte, men lad os da bare kaste os ud i det.
Årslisten: #19
På 19. pladsen på årslisten finder vi endnu en artist, som man kunne opleve på årets Roskilde Festival – og for nylig igen på VEGA. Hvis jeg nu siger, at bandet består af to tidligere medlemmer af det hedengangne Smith Westerns, så kan nogle af jer sikkert godt regne ud, at det selvfølgelig er Chicago-bandet Whitney, som har fundet vej til min liste. Det har de med nummeret “No Woman“, som vel bedst kan beskrives som en længselsfyldt country ballade. De rammer på nummeret den helt rigtige sentimentalitet, som gør Julian Ehrlichs pinsler troværdige i mine ører.
Årets festival: #1
Så skal vi til det. Hvilken festival har mon været den bedste i 2016? De fleste i min omgangskreds ved det sikkert allerede, for jeg har nærmest ikke lavet andet end at rose den spritnye festival. Med navne som The Flaming Lips, Sun Kil Moon, Blaue Blume og Låpsley – for ikke at nævne Brian Eno – ramte Heartland Festival plet over hele linjen. Et tydeligt tegn på festivalens umiddelbare succes er i øvrigt, at der allerede nu er sprunget en række nye festivaler op med lignende koncepter (talks, musik, mad) op rundt omkring i landet – hvor The National-guitaristen Aaron Dessners Haven Festival nok er den mest iøjefaldende.
Jeg skrev i går, at jeg er begyndt at sætte større og større pris på festivaler, hvor jeg kan tage hjem og sove, men i Heartlands tilfælde har de ramt den helt perfekte balance, hvor jeg rent faktisk nyder at overnatte ude i de ubeskriveligt smukke omgivelser. Hvis jeg skulle nøjes med en enkelt festival næste år – det skal jeg heldigvis ikke – så ville mit valg falde på Heartland Festival. Jeg kommer til at møde op med ekstremt høje forventninger, men jeg tror på, at den unge fynske festival også næste år vil kunne indfri dem.
Fra i morgen af tager vi hul på de artistbårne bonuslister. Det har jeg glædet mig rigtig meget til. Jeg lægger ud med at gennemgå mine tre bedste henholdsvis internationale og danske koncerter over de næste seks dage. Stay tuned!
