Norsk hiphop. Indtil i dag ville jeg nok have ment, at det var et oxymoron. At man simpelthen ikke kan være street, når man kommer fra Bergen. Alligevel har jeg den sidste periode hørt norske Lars Vaulars musik på repeat i min Spotify. Dog med det forbehold at det var lidt fjollet og mest af alt morsomt, når han sang om at “sniffe liner i designerdresser” og “ching-ching-champagneting”. Sådan lidt dum hiphop ala det, som man har set i Danmark med Emil Stabil og co.
Jeg havde dog set enormt meget frem til koncerten. Faktisk som en af de ting jeg helst ville tjekke ud under årets Roskilde.
At være norsk rapper og få spilletidspunktet klokken 12 middag på Apollo dag tre inde i festivalen er i sig selv en udfordring. Men at få de få fremmødte overbevist om, at man er the shit, er virkelig en bedrift, der kræver sin mand.
Det gjorde Lars dog. Fra første tone af koncerten sprang han frem med sine homies og sangen DD jeg gør. Og det var præcis, hvad han gjorde. Han ejede Apollo på trods af, at de færreste forstod et ord af, hvad han rappede om. Noget han vendte til sin fordel, da han proklamerede “i forstår inte hvad jeg siger, vel?”. Lyrikken var dog ikke det væsentligste, når melodierne er fængende og godt skruet sammen. Og Lars levende og tilstede med publikum i hånden hele vejen igennem.
Et tip til dig der ikke var til koncerten. Hør Lars’ seneste tre EP’er. De hedder ALT GIVER MENING. Han er en dygtig rapper, men han er endnu dygtigere til at skrue sine sange sammen med fængende melodier og omkvæd. Det fedeste er bare, at han i den grad formår at tage energien fra sine albums med sig på scenen. Også kl. 12. på Apollo. Fredag under Roskilde. Foran 3-400 fremmødte.
Nu siger jeg det bare. Norsk hiphop er det nye. I ved, hvor I hørte det først.
