Kære Gloria.
Det er meget ambivalent for mig at skrive dette. For jeg er ked af det, men samtidig er jeg lykkelig. Ked af det, fordi vores mangeårige forhold er slut. Du er ikke længere den bedste for mig. Der er ikke noget galt med dig – det er mig, den er gal med. Det kan lyde som en kliché, men stol på mig. Jeg har fundet en ny kærlighed et helt uventet sted. Et nyt sted.
Det begyndte i søndags, da jeg første gang så hendes bølgetagsfacade, som med sine elegante kurver var med til at skabe en dybde, som med det samme fanger min opmærksomhed. Hendes stemme var som en engels. Nærmest perfekt. Jeg tænkte først, at det måske bare var et øjebliks begynderheld, men det viste sig at være kærlighed ved første blik. Og ved første lyt. Fra Gents og Milkywhale over Reykjavíkurdætur til Saveus. Jeg blev bare mere og mere bekræftet i, at det var det helt rigtige. At det skulle være mig og hende. Mig og Countdown.
Jeg er oprigtigt ked af det, Gloria. Du har været en trofast partner i årevis, og vi har haft fantastiske oplevelser sammen. Særligt vil jeg huske tilbage på vores særlige øjeblikke sammen med Julia Holter. Det vil ingen nogensinde kunne tage fra dig, og det vil jeg altid mindes med et saligt smil. Men nu er det slut. Countdown er min nye kærlighed. Den perfekte akustik, de generte men nærværende rammer og variationen i oplevelserne har bare gjort noget ved mig. Derfor var det også sørgmodigt at se Countdown blive pillet ned for i år. Men jeg vil mindes vores oplevelser sammen, når jeg passerer igennem, hvor Countdown stod og strålede.
Kære Gloria, du er rigtig meget, men Countdown er bare lidt mere. Selvom hun ikke er mere.
Undskyld. Jeg håber, at du kan tilgive mig. Og at vi kan mødes som venner, når Alex Vargas spiller op senere i dag. For du vil altid stå mig meget nært.
Kærlig hilsen,
Peter
