“Jeg tror, at man skal forvente en fed koncert!”
Det var nogle af de ord, færøske Konni Kass gav mig med på vejen, da jeg mødte hende i fredags under SPOT Festival i Aarhus. Ordene kom som svar på spørgsmålet om, hvad man skulle forvente af hendes koncert – og her en lille uge efter koncerten må jeg sige, at hun fik ret. Konni Kass skabte sammen med Per Højgaard Petersen på trommer, Torleik Mortensen på bas og Knút Háberg Eysturstein på synths et inderligt og følsomt pusterum midt i en hektisk festival. Man følte som tilhører, at man blev taget med på en dramatisk men samtidig meget meditativ udflugt gennem den færøske natur. Ubetinget et af mine personlige højdepunkter på årets festival.
Det er seks år siden, Konni Kass forlod Færøerne for at gå på jazzskole i Sverige. Senere flyttede hun til København for at læse medicin, men ophavet fylder stadig meget for den blonde færing.
“Man føler sig som en lille bitte sten i et stort univers, når man vokser op deroppe. Det er et kæmpe landskab, som er så voldsomt med hav og med bjerge og med vildt vejr. Man føler sig virkelig ikke så stor, og det har givet mig en meget stor respekt for naturen og alt det rundt omkring sig.”
Hun fortæller, at man i det hele taget har rigtig god tid til at tænke sig om, når man bor deroppe. Det kommer til udtryk både musikalsk og i hendes væremåde, hvor det er tydeligt, at hun tager sig god tid til at finde de helt rigtige svar på mine spørgsmål.
“Færinger er meget eftertænksomme. Vi er nogle mennesker, som tit går rundt og tænker over ting uden at sige så meget. Vi bruger meget tid på at observere og lytte til hinanden, kan man sige. Vi har det også sådan, at vi ikke laver noget, medmindre der virkelig er brug for det.”
Det kan man mærke i Konni Kass’ musik, som trods den til tider storslåede lyd er skabt med få elementer, som så til gengæld får plads til at udfolde sig på sine egne præmisser. “Alle skal have plads, alle skal høres”, som Konni Kass udtrykker det.
Netop den filosofi har skabt et meget eklektisk musikalsk univers, fordi bandet består af fire medlemmer med meget forskellige udgangspunkter. Det kommer særligt til udtryk på det kommende debutalbum, som vi har fået lov til at få en forsmag på. Den indeholder alt fra den meget soulede single “Surrender” over “Make Me Forget”, der kunne være skabt af britiske sangerinder som Duffy eller Amy Winehouse, til “Race”, som med lidt god vilje godt kunne være soundtracket til den næste James Bond-film. Og så en række numre til sidst på albummet, som er i familie med flere islandske artister og landsmanden Eivør, som Konni Kass var support for under hendes nyligt overståede 2016-turné.
Eivør & Konni Kass – Nothing Compares To You (Prince cover live)
“Jeg kommer selv fra jazz-verdenen, så jeg har lyttet meget til gamle jazz-sangere. Men også til færøske artister som Eivør og Teitur – og til meget islandsk og dansk musik. I Sverige blev jeg introduceret til rigtig meget neosoul; D’Angelo og den slags,” fortæller Konni Kass om nogle af inspirationskilderne.
Konni Kass er som sagt klar med sit debutalbum, som udkommer til september, og det er gået stærkt for det unge band, som blev dannet i maj 2015. Men det er ikke unormalt, at det går meget stærkt, når man først begynder at lave musik på Færøerne.
“Der er ikke langt fra, at man starter, til man er midt i det hele. Man bliver hurtigt introduceret til alle og bliver venner med alle dem, der spiller og skriver musik. Det er nærmest en lille familie,” forklarer Konni Kass, som var på sin første turné til Island som 16-årig, fordi hun var en af de eneste på Færøerne, der kunne spille saxofon.
Netop den lille familie og det nære forhold trækker stadig i Konni Kass, hvis tre andre bandmedlemmer stadig har deres base på Færøerne. Og hun kunne bestemt godt overveje at flytte tilbage til der, hvor det hele begyndte.
“Jeg kunne sagtens flytte hjem igen. Jeg har ikke planlagt, hvad der skal ske, når jeg er færdig med at læse, men jeg er ikke blevet grebet af storbyen. Jeg savner det der med, at man lige går ud og hilser på naboen, og at alle kender hinanden. Det gør jeg…”
