Anmelderroste Majke Voss Romme – bedre kendt som Broken Twin – havde tidlig fredag eftermiddag fået til opgave at vække slumrende og tømmermændsramte festivalgæster på Pavilion-scenen.
Hun indtog scenen ved klaveret. Med en smuk, dyb stemme, der hverken manglede melankoli eller nerve. Broken Twin leverede melodier, der er lige dele modne og naive. Melodier, der i rette stemning kan bevæge dybt og tage publikum med på en rejse.
Majke og band spillede en fin koncert, der måske havde gjort sig bedre på et tidspunkt, hvor solen var gået ned. For Broken Twin er et introvert projekt, der trives langt bedre i de sene timer, hvor tankerne ofte er mørkere og dybere.
Det skulle derfor også vise sig, at Broken Twin var blevet sat på en hård opgave på en dyrskueplads, der badet i stikkende sol jog gæsterne på jagt efter en plads i skyggen. Desværre blev stemningen også heraf. Langt størstedelen af publikum havde tydeligvis højere prioriteter end Broken Twin denne eftermiddag. Nogle skulle pleje tømmermændene i skyggen, nogle skulle samle op på venindens livshistorie, mens andre tilsyneladende bare havde brug for et musikalsk lydspor til deres café-samtale.
Skulle Majke så ikke bare være dygtig nok til at fange publikum, så denne højlydte snakken ikke opstod, kan man så spørge. Nej, det mener jeg ikke. Broken Twin lægger ikke op til hujende tilråb eller “Hva’ sååå, Roskilde!”-skrig fra scenen. Det er en form for musik, der kræver ro, så man kan fordybe sig i Majkes stemme og hendes skrøbelige univers. Sådan en form for musik er vistnok introvert, men det skal publikum kunne rumme. Roskildes publikum er kendt for at skabe en helt særlig stemning, men manglen på respekt fra samme, ødelagde oplevelsen for mange, der var kommet for at lytte til musikken.
