Hvad glæder jeg mig til på årets festival? Jeg må indrømme, at det slet ikke var min plan at tage af sted i år, fordi mange af de artister, jeg har haft i kikkerten det seneste års tid, åbenbart ikke ramte Roskilde-bookernes prioriteringsliste. Men da Peter var så flink at invitere mig ombord på regnskyen, kunne jeg alligevel ikke sige nej til en uge i musikudforskningens tegn. Derfor er en ekstra håndfuld af mine dage op til festivalen i år gået med at forsøge at komme på fornavn med årets program.
Når det så er sagt, så vil jeg nok alligevel være at finde foran Orange og Arena det meste af tiden. For en bredtsigtende musikgeneralist som mig er der nok must-sees på de to scener alene til, at hele festivalen kunne spenderes der. Men da det nok ikke er så spændende at læse om, hvorfor jeg naturligvis ikke kan gå glip af Pharrell og Paul McCartney ligesom 90% af festivalens besøgende, har jeg valgt at dedikere dette indlæg til tre svenske navne, jeg skal danse til på dette års festival. Det er jo en kendsgerning, at svenskerne er dygtige til det med musik, og mine nordiske yndlinge er heldigvis også stærkt repræsenteret på Roskilde-programmet igen i år. Så hermed mit supplement til årets festprognoser.
bob hund @ Avalon – onsdag 19.00
Min festival skal skydes i gang af Antemasque-afløserne bob hund. Da udskiftningen blev offentliggjort, kendte jeg ikke nogen af de to bands, og efter at have luret lidt på Youtube var jeg ikke videre begejstret over det (for mig, i hvert fald) relativt ukendte og lallede middelaldrende svenskerband. Men siden offentliggørelsen er jeg gået hen og blevet helt glad for bandet med det muligvis åndssvageste navn og musik, jeg nogensinde har hørt. Forsangeren kan ikke synge, men til gengæld vidner Youtube om, at han i den grad kan skeje ud på en scene, og det går lige i hjertet på mig. Det er hurtigt, tilfældigt og farverigt, og det spiller uendeligt godt sammen med den delvist talte lyrik – og ikke mindst min store svaghed – det svenske sprog. Jeg kommer i hvert fald til at stå og danse og synge med på den eneste del af deres lyrik, jeg kan forstå og identificere mig med: “tralala”.
Lust for Youth @ Gloria – torsdag 20.30
Dansk/svenske Lust for Youth har for alvor vundet indpas på P6 Beats eftermiddagsplaylister det forgangne år, så jeg har naturligvis ikke kunnet undgå at lytte lidt med. Og jeg er ret glad for at se de unge fyre på årets program, for det har givet anledning til at snuse endnu mere. Den svenske bagmand Hannes Nordvidde har en sjælden mørk og skærende vokal, der ofte er blevet sammenlignet med Depeche Mode, og som jeg kun kan forestille mig vil komme til absolut rette i Glorias dunkle hule.
Hey Elbow @ Rising – tirsdag d. 30. 20.00
Til sidst har jeg fået ørerne op for excentriske Hey Elbow, der laver støjende, underspillet elektronisk jazzpop. Med deres debutalbum på gaden for ikke engang tre måneder siden er de en helt frisk lille spire på den blågule stamme, og jeg glæder glæder glæder mig til at høre mere!
Og så er der i øvrigt slet ingen tvivl om, at jeg skal se min årlange store kærlighed, The Tallest Man on Earth – som jo også er svensk.
