Morten: Rising er scenen, hvor spirrende musiktalenter kan vise sig frem for et publikum, der kan få gjort bugt med noget af tålmodigheden, inden Roskilde Festival i morgen slår dørene op for de mere etablerede navne. Men i går var det som om, den trekantede scenekant agerede tidsmaskine for danske De Underjordiske. Cathrine, på en skala fra 1 til 5, hvor 70’er-agtig var koncerten?
Cathrine: Det må være en rungende 5’er. Lige fra det pot-rygende publikum, til de fem bandmedlemmers blomstrede skjorter, lange uglede hår og og en enkelt fed skovsnegl. Bandet var fuldstændig laid-back, bortset fra når den hovedrockende forsanger Peter Kure ikke kunne dy sig og udtrykte sin begejstring for at spille på Roskilde. Hvad var dine forventninger inden koncerten, Morten?
Morten: Jeg tog nok til koncerten med ganske beskedne forventninger. Jovist, jeg havde lyttet til bandets bagkatalog, hvor jeg blev præsenteret for et mytologisk tekstunivers og Peter Kures croonen og CV Jørgensen-impressioniseringer. Så jeg var spændt på at se, hvordan de ville trække disse dogmer ind i nutiden og ud af bandets tidsmaskine, og her følte jeg nogle gange, at koncepterne blev lidt for fastholdte. Eller er jeg helt forkert på den, Cathrine?
Cathrine: De Underjordiske revolutionerer nok ikke rock-musikken, men mindre kan også gøre det. Musikken lyder måske velkendt, men De Underjordiske besidder især ét element, som de kan være stolte af: Sangskrivningen. Jeg har altid haft stor respekt for kunstnere, der skriver på dansk, fordi det hurtigt kan komme til at lyde banalt. Men De Underjordiske har skabt deres helt eget mystiske univers, som jeg gerne vil dykke mere ned i. At disse tekster til aftenenes koncert samtidig blev leveret med en fremragende vokal, der nåede langt ud over scenekanten, gør det kun endnu bedre. Er du trods din 70’er-skepsis enig i det?
Morten: På trods af en introvert affære halvvejs inde i koncerten, hvor De Underjordiske og publikum ikke rigtig fandt hinanden, så hjalp det alligevel meget på oplevelsen, hvordan inderligheden og taknemmeligheden lyste ud af Peter Kure og hans bandmedlemmer, hvilket kom til udtryk i en stram, velspillet koncert. Oven i hatten var det også en fed detalje at kvintetten blev udvidet til en septet, med assistance fra en kvindelig sarangispiller og guitaristen Mads Gräs fra The Wands. Cathrine, du skrev i din anbefaling af De Underjordiske, at de muligvis allerede næste år kunne være at finde på Roskilde Festival på en større scene. Føler du oven på gårsdagens koncert, at de er klar til det?
Cathrine: Jeg synes, at De Underjordiske spillede en solid og velspillet koncert. Det kan dog godt være, at de har brug for to år snarere end ét til at modnes lidt på, før de bliver inviteret til at åbne Orange Scene. Peter Kure viste, at han kan gå forrest som den underholdende og dansende frontfigur. Og jeg er sikker på, at de er tilbage på Roskilde om få år, hvis de selv vil det.
