Et af mine yndlingsnumre fra sidste år har nu fået en musikvideo. Udover at tage mig med på en tur i Zoo (ret nice, billetterne er dyre), giver det en mulighed for at genbesøge forelskelsen i tracket, “Diagonal 1”. Det stammer fra Chienne Lucas‘ debutudgivelse, kasettebåndet Left Hand Orientation, udgivet af Infinite Waves i slutningen af sidste år. En samling numre et godt stykke fra the beaten track. “Diagonal 1” er tættest på, en popsang i smuk forklædning. Udvisket, støjende, lo-fi floromvundet tumler to melodier omkring hinanden, den reneste, duvende synthmelodi og den skæreste, forvrængede guitarmelodi (det tror jeg nok, det er), på den diskante grænse mellem støjende overstyring og naivistiske renhed.
Vokalen er laissez-faire, too-cool-for-school, tilbagelænet i sine charmerende uperfekte forvrængninger. De instrumentale indfald er prøvende, afveksler hinanden, forvrænges, som om tilliden til det enkelte instrument ikke er total. Det er min tilliden til melodien til gengæld, jeg læner mig gerne tilbage på bongo-bunden og ser hele familien på vej til Sydfrankrig i gamle Skodaer i virrende varme.
Det er skrøbeligt og selvsikkert. Et finurligt frikvarter for Jonathan Schultz fra hovedprojektet Schultz And Forever. Uden planer, uden mål, vandrende med det formålsløse som formål.
