I takt med teknologiens udvikling og et forstærket ønske fra musikproducenters side efter total uafhængighed fra musikdistribution og A&R-managers, har soveværelsesproducenter igennem rundt regnet de sidste fem år været en betegnelse som både musikjournalister, læsere og, ironisk nok, musikdistributører har omfavnet og gjort til en fast del af deres ordforråd. I de spæde år blev dette label i særdeleshed plantet på soloproducere med begrænset tilgængelighed til hardwareinstrumenter og – i særlige tilfælde – musikalsk forståelse, og dette blev hurtigt et synonym for umiddelbar hype og høj produktivitet, når en ny sang kunne gå i A-rotation på internettet blot få timer efter dets sidste touch.
Dette er forhistorien for en helt ny bølge af kunstnere, med bevidst valg af ordet ‘bølge’, i stedet for det mere skrøbelige og pastiche ord ‘trend’. For med bølge menes der, i ordets bogstaveligste forstand, et skvulp af artister uden noget egentligt geografisk epicenter, der hver for sig producerer elektronisk musik, med inspirationer fra Chicago house – uden at det nogensinde bliver house. Fællesnævneren ligger ganske vidst i den elektroniske instrumentering, mens denne nye, u-housede generation af artister bærer en tydelig intimitet uden på tøjet, en introvert nuance der gør det svært at komme helt ind på artisten, og som i nogle tilfælde opererer uden nogensinde at røbe sin egen identitet.
Hvis vi skal lede efter et skoleeksempel på en producer, der bruger house-skabeloner og blander det med sin egen esoterisme og producerer musik, der trods sin dansabiltet hører bedre hjemme i stuen eller i høretelefonerne, er Fort Romeau en kunstner man i disse dage ikke bør undgå. Fort Romeau er muligvis ikke et synderligt kendt navn herhjemme, men britten har igennem det sidste år vidst sig fra en meget yderst produktiv side – først med debutalbummet Kingdoms fra 2012, efterfulgt af ep’er på både Ghostly International og Spectral Sound, samt sidste måneds remix af Gold Pandas Community. Som den store tilhænger af kunstnerisk tålmodighed, bliver det nogle gange svært for mig at tro på en kombination af hyperproduktivitet og et fortsat højt niveau, men ikke desto mindre har Fort Romeau problemfrit sammensat disse to faktorer, hvilket nogle gange gør det vanskeligt for Fort Romeau-fans at følge med i hans eget tempo.
Nu er han tilbage på det Detroit-baserede label Ghostly International med ep’en Stay / True, hvor titelnummeret er som hevet ud af lærebogen om, hvordan introvert dansemusik i sin bedste form lyder. Med en tonesættende arpeggieret disco-lyd i introen, som bærer en tydelig homeage til nogle af house-forfaderen Giorgio Moroders største hits, mærker man i nummeret en tydelig jagt efter et klimaks eller det episke moment, en jagt der understøttes af en taktfast og ihærdig basgang. Alligevel foregår det hele i et langsomt og kontrolleret tempo, og når først breaket udfolder sig med sin store rumklang og vokalsamples, der næsten umærket messer sangens titel ind i øregangen på lytteren, mærker man hvorfor denne musik, i modsætning til house, ikke behøver dansegulvet. House er muligvis mere end nogensinde før en udtrykt inspirationskilde iblandt unge og nyetablerede artister, men når den bruges til at motivere og udtrykke andet end blot bevægelse i kroppen – intimitet og den vanskelige indadvendthed – er det, at dens mange facetter for alvor eksponeres.
