Lasse: Gloria er en forvandlingsscene. Det er stedet hvor man kan forlade The Orange Feeling og forsvinde ind i andre verdner. I går tog Fairfield publikum med til 1800-tallets USA, i dag gjorde Andy Stott scenen til et rumskib af stål, der buldrende og knagende sigtede efter det store mørke. Nederst i musikken lå et baldret orgelpunkt af en bas, der materialiserede sig lejlighedsvis til et hårdtpumpet 4/4-beat. På en skala fra 1-5, hvor techno var koncerten, Morten?
Morten: Den var så meget techno, og jeg er mest af alt imponeret over den måde, Andy Stotts musik så varmt blev modtaget. Jeg var op til koncerten længe bekymret for kombinationen af mørk techno, der langsomt men aggressivt steg i tempo og intensitet, og det tidlige tidspunkt for koncerten. Jeg mener, der skal mindst et par gode øl eller drinks ned i mit system, før jeg kan slippe tøjlerne, men det lykkedes og min frygt blev gjort til skamme. Hvad med dig, Lasse, fik du rykket dig lidt?
Lasse: Helt klart. Især fordi han tog sig god tid til at bygge sine strukturer op. Starten var rå og abstrakt med et sært sample af en heavy-metal-agtig vokal. Senere kom han ind på de mere afslappede lydbilleder fra Luxury Problems med kor og lidt skæve rytmelag, hvorefter han, som du bemærker, lod tempo og udtryk blive støt mere direkte og hårdt. Det gode ved at se Andy Stott midt på dagen er, at hans rytmer ofte tilbyder to forskellige tempi: Nederst ligger takten i et relativt højt tempo, mens de ledsagende rytmer i de overliggende lag ofte opfører sig som om, musikken faktisk gik i et mere roligt tempo. Du siger koncerten var meget techno, men hvad skete der hen mod slutningen, hvor han pludselig slog over i drum’n’bass? Gav det mening?
Morten: Jeg ved ikke, om det var et forsøg på at skabe et mere alsidigt udtryk, for drum’n’bass var tidligere en naturlig del i Andy Stotts lyd. Jeg følte mig ret tidligt hypnotiseret, og det var så berusende, at Andy Stott kunne have fået mig til hvad som helst, og så lød det jo på ingen måde dårligt – det lød faktisk til, at folk gerne ville rykke til lidt langsom drum’n’bass! Men man kan godt sige, at det pillede en smule ved helhedsindtrykket. Det var en helt ny oplevelse at gå ind til en så technoid og klubbet koncert så tidligt på dagen, men han skulle måske have forsøgt at holde et mere fokuseret udtryk, når man tænker på, hvor sent i settet det skete. Det svarede lidt til, at Vinnie Who kom tilbage på Orange i går og spillede nogle ekstranumre, og det så var ren ballerock. Kan du følge mig?
Lasse: LOL, du har ret. Det lød godt, men var lidt sært placeret, især fordi han kort inden afslutningen vendte tilbage til technoen for en kort bemærkning. Det var som om, han ikke havde tid til at runde af på samme gennemarbejdede måde, som resten af settet virkede. Men uanset hvad, var jeg meget taknemmelig over koncerten. Dagstechno holder, når den følges af stjerneskud på Glorias vidunderligt geometriske projektionsskærm.
