Broken Twin har udgivet en EP. Den består af 4 numre som afspejler en tilstand. En tilstand af yndefuld melankoli. Broken Twin er sanger og sangskriver Majke Voss Rommes projekt. Hun praktiserer en form for musik, som er rodfæstet i skandinaviske traditioner. Sparsomt instrumenteret med klaver, guitar, lidt stryg og minimalistisk percussion sætter hun sangene og vokalen i centrum. Ved hjælp af simple virkemidler formår hun at koncentrere en følelse af nordisk eftertænksomhed ned i sin musik.
Broken Twin – Float
Det er rørende i al sin enkelthed og nedbryder eventuelle behov om stor musikalsk originalitet eller moderne produktion. Sangene er så vidt forstået også udelukkende produceret af Broken Twin. Vi har at gøre med et projekt, som ikke er på en pionermission. Til gengæld skaber Majke Voss Romme en særlig type af musik, som minder undertegnede om, hvorfor det er så vigtigt at “skrive fra hjertet”. Klicheen er berettiget.
I dette univers er (sam)tiden sat ud af drift. Derfor virker det også som en fejlperspektivering at sætte denne musik i relation til sin samtid eller eller de musikalske traditioner, som den indskriver sig i. Alene Majkes stemme, og hendes fremtoning, er både ungdommelig og bedaget. Vi er i rum med et menneske, som har forladt sine illusioner om evig ungdom og evig kærlighed. I dette rum er trægulvene mørnede og stearinlysende gløder over de få ord, som hun ender med at synge så sagte og så ærligt som muligt: Alt forgår, og hun lyder afklaret. Tiden bliver overflødiggjort, når man fornemmer at barnagtigheden ligger aflejret i en ungdommelig fysik, som er beboet af en bedaget ånd, der vover blot at viske sine åbenbaringer. Hvem visker sine åbenbaringer?
Denne åbenbaring væver sin melankoli ind disse 4 sange.
Broken Twin – Beaches
For sangene centrer sig om tab og afsked uden på noget tidspunktet at blive patetiske. Der er en afklaring i tonefaldet og lyrikken. Tabet står hele tiden i relation til naturen og foranlediger denne lille EP’s fine titel: “Hold on to nothing”, Man finder anstrøg af buddhistiske læresætninger i den nordisk melankoli, og fornemmer et stort mod og modenhed i både musik og lyrik. Modet til at formulere sig simpelt og ærligt. Modet til lade sangene ånde – det hedder vist tålmod; Modet til at lade stilhed være en konstant kompositorisk mulighed og lade hvert element komme til orde i arrangementerne.
I den fine åbner “Beaches” overrasker Broken Twin ved at anvende elementer som ikke er klassiske instrumenter i sangen sidste passage. Lyden af et metalhjerte som giver sit sidste mekaniske suk bliver gradvist suppleret af metallisk hvid støj. Det er overraskende fordi Broken Twin har etableret deres egen kontekst. En kontekst hvor der er ikke er plads til soniske eksperimenter. Når det uforudsigelige sniger sig frem fra dybet af det traditionelle, bliver man som lytter revet med og langsomt revet itu. Det er små greb som disse der gør musikken kraftfuld. Vi har ikke at gøre med en “hot produktion” eller en “hot sound” – jeg vil faktisk vove at påstå at denne musik ikke er produceret. Den er blot skrevet og fornemt arrangeret. Denne nuance forskel er med til gøre Broken Twin til et særdeles vedkommende og relevant bekendtskab.
Broken Twin er nemt at kategorisere og vurdere ud fra sin kategori. Sin genre. Denne genre er et kunstnerisk minefelt. Et minefelt som Broken Twin slipper helskindet igennem. Man svæver faktisk henover med stor ynde.
For musikken er ikke “catchy” men melodisk; Den er ikke produceret, men fornemt arrangeret; Den er ikke himmelråbende dramatisk, men emotionelt medrivende. Den er ikke tynget til jorden af ambitioner. Den virker henkastet og umiddelbar, men rummer stadig en tyngde i sin lethed. I Broken Twin balancerer man sit univers og undgår alle klicheerne som kombinationen af sørgmodighed og et klaver med sustain-pedalen i bund kan skabe.
Min vurdering er, at denne evne ikke stammer fra alenlange overvejelser om form og udtryk, som så mange andre prominente orkestre har for vane. Det virker som om alle beslutninger er taget fordi det var det rigtige at gøre; Broken Twin har, lige bortset fra i valget af navn, en instinktiv musikalitet som danser igennem hver eneste strofe.
Broken Twin – The Light
Broken Twin supporter Speaker Bite Me til deres koncert i Koncertkirken d. 1. marts. Koncerten er en del af Frost Festival, som I gennem den næste tid vil kunne læse mere om her på siden. Billetter til koncerten her.
