En af de bedste oplevelser jeg havde på Roskilde i år var en koncert med to af Danmarks mest karakterfulde musikere, Jakob Bro og Thomas Knak. Indtil denne sommer har de sat spor i hver deres verden, Bro som jazzguitarist og Knak som elektronisk musiker, men på Roskilde kunne man høre dem sammen om deres seneste projekt og album ”Bro/Knak”. For at forstå projektet bedre besøgte jeg Thomas Knak og lod ham fortælle om deres musik. Vi snakkede om den komplicerede kompositionsteknik, albummet er lavet efter, om den svære kunst at blande jazz og elektronika og selvfølgelig om melankoli. Thomas spillede også plader for mig, som har inspireret albummet, og jeg spillede plader for Thomas, som jeg mener står i relation til deres musik. Her kan du høre musikken sammen med os og høre hvad Thomas havde at sige om den.
Bro/Knak : G Major Song Rebuild by Thomas Knak
Lasse: Hvad betyder det at noget er underspillet?
Thomas: (smilende) Man holder sig langt væk fra en computer eller et stort studie, som har de muligheder der gør, at du bare kan blive ved med at lægge nyt på. Da jeg startede med at arbejde med musik, blev min lyd præget af tekniske begrænsninger og ringe kompositorisk kunnen men også en hang til det reducerende, simple og mere afdæmpede som man møder hos bla. Brian Eno´s ambient musik. Men det hænger også sammen med en æstetisk måde at tænke på generelt i grafik og design, film, billedkunst osv . Jeg er æstetiker i den grad, at jeg godt kan lide, når ting er forholdsvist nemme at overskue. Men nede i sprækkerne kan der så ligge noget.
Lasse: Hvad ligger der nede i sprækkerne på G Major Song Rebuild?
Thomas: Det bedste billede, jeg ville kunne give på det, er måske at kalde de der krible-ting for støvalfer. Ligesom i Hayao Miyazaki´s Totoro. Jeg tror, det er støvalferne i det her.
Lasse: I mine ører er der et umiddelbart plan med klaveret, som er simpelt og let tilgængeligt. Og så er der et andet plan nedenunder, hvor en kompleksitet opstår undervejs. Hvordan arbejder du med den dobbelthed?
Thomas: Jeg arbejder oftest narrativt. Og det narrative lå ikke i klaveret for mig. Der hvor det fortæller en historie i G Major Song er via al den her krible-effekt, som er rytmisk placeret i forhold til klaveret. Det er det, der giver det liv: Hvor vil det krible i næste takt? I virkeligheden er det et kor fra et af de andre numre, som er kørt tre oktaver op og to gange så hurtigt, og det har jeg så bare placeret hist og her og varieret.
”Bro/Knak” består af to plader, hvor den ene er Jakob Bros kompositioner, den anden er Thomas Knaks bearbejdninger. Thomas forklarer mig, at hans elektroniske rekompositioner ikke er egentlige remixes. ”Jakob havde skrevet roller til musikere, men jeg havde aldrig hørt sporene samlet som et nummer. Jeg fik simpelthen rollerne, og så kunne jeg begynde at lave mit lille teater.” Jakob kunne altså lytte til Thomas’ version, før han satte sin endelige version sammen. Thomas sammenligner det med spillet Chinese Whispers, hvor en historie fortælles videre fra person til person og dermed forandres og får sit eget liv.
Bro/Knak : Roots Rebuild by Thomas Knak
Lasse: Hvorfor syntes du, det var interessant at lave et projekt med Jakob Bro, hvor I skulle blande jazz og elektronisk musik?
Thomas: Det var ikke fordi, at det var jazz og elektronika, der skulle blandes… For mig var det mere ideén om et samarbejde med en musiker, jeg har stor respekt for, og som lidt arbejder ud fra samme præmisser som jeg… med et udgangspunkt i det enkle og klare udtryk.
Lasse: Det er en typisk journalist/musiker-situation. Journalisten snakker om genrer, og musikeren svarer, ”jeg vil helst ikke snakke om genrer, det er bare udtryk”… Og det er selvfølgelig rigtigt. Samtidig er der også en hel anden tradition og to forskellige historier for jazz og elektronisk. Og på den måde to forskellige sprog. Selv om det er lidt for groft sagt. Hvad gør man hvis man skal få de to sprog til at passe sammen?
Thomas: Man kan enten gøre det, at man er meget bevidst om, hvad man vil sige med de to sprog, eller man kan prøve at lære et tredje sprog sammen. Det er det jeg tænker, vi har gjort. Ikke nødvendigvis sådan, at lytteren oplever det som et tredje sprog, men sådan at ham og jeg er mødtes et fælles sted uden for genrer.
Lasse: Det underspillede er et fælles sted for jer. Er der en forbindelse mellem det underspillede og så en form for nordisk melankoli?
Thomas: Der er nok altid en form for nordisk melankoli i det, jeg laver. Og det er der også i Jakobs ting. Nummeret ”Mild” er der, hvor jeg hører det mest i Jakobs musik. Men melankoli er jo et underligt ord. Det er jo i virkeligheden et ekstremt negativt ladet ord, som er blevet romantiseret gennem de sidste tyve år – så dyrker man melankolien på den positive måde, hvor melankoli jo faktisk før i tiden var at være syg.
Lasse: Det var en slags betegnelse for depression før i tiden. Men det har også altid være brugt i kunsten som noget, der havde en produktivitet i sig, og ikke kun destruktion.
Thomas: Jeg vil også sige, at den melankoli vi har, den er produktiv, frem for ødelæggende. Vi har begge to dyrket den i al den musik, vi ellers godt kan lide, uanset hvor udbasunerende noget af den kan være. Dubstep som jeg har fulgt tæt kan jo være ekstremt dyb og melankolsk, hvis det er det man leder efter.
Thomas spiller et eksempel for mig på en kunstner, han mener forener det underspillede og melankolske i et mesterværk af en plade. Der er tale om den tidligere Talk Talk-forsanger Mark Hollis’ soloalbum, som Thomas fortæller mig har været en vigtigt inspiration for både ham og Jakob Bro.
Mark Hollis – The Colour of Spring
Thomas: De første tyve sekunder sker der ikke noget, andet end der gives plads til et rum. Og så kan man pludselig høre suset…
Lasse: Hvad er det specielle ved den her plade?
Thomas: Den har bare en grundstemning, som er fantastisk at gå ud fra. Man er næsten nede ved nul, og så tager den én i hånden og siger: Det er helt okay, lad være med at putte alt muligt på, hvis det ikke skal være der. Det er som en stok, vi har holdt os til, vores fælles udgangspunkt og reference for, hvad der lå i styrken ved lade meget få instrumenter arbejde sammen.
Lasse: Det er både melankolsk og kærligt…
Thomas: Den er mørk på nogen måder, men samtidig har man fornemmelsen af, at man er inde i et hyggeligt studie blandt nogen, som virkelig godt kan lide at spille sammen. Og det er meget billedskabende. Man når at komme igennem rigtig mange billeder.
Resten af interviewet, musikken og tankerne kan du opleve i del 2, som kommer efter weekenden. De to albums af Bro/Knak kan købes i iTunes Store.
