Hvornår har (de gode) musikere sidst været de mest psykiske stabile? Nogle gange er en mental ustabilitet den altafslørende faktor, der afgør en musikers kvalitet og relevans på scenen. For holder vi ikke alle lidt af de skæve, smågale, karikerede personligheder, hvis selvforarg ikke kan lægges låg på, så det udvikler sig til en ren farce, en Oscar-nominering værdig? Jeg gør. Og når det kommer til engelske Gold Panda, den charmerende producer af left-field electronica, bliver jeg særligt bundet.
Igennem de seneste par måneder har det øjensynligt virket som om, at Gold Panda har drænet sin sjæl og kreativitet på andet end tvivl på egne evner – udstillet til offentlig skue på brittens Twitter-profil – for i stedet at sammenskrue og producere nogle ret så solide, lovende beats; senest i form af Financial District, en fire minutter lang, nærmest apatisk skæring, der i vanlig Gold Panda stil bærer stærke, emotionelle ladninger, krydset af lette hip hop beats, varme synths og luftig drone. Forhåbentligt er der snart en ny opfølger til debutalbummet Lucky Shiner i vente, men i mellemtiden må vi tage til takke med introverte tweets og forløsende singleudspil. Se videoen nedenfor, og køb udgivelsen digitalt eller på vinyl hér.
