Det er svært at finde information om dem, Indians. At de er danske er der ingen tvivl om, og de er nok også signet på Speed of Sound, for indie-pladeselskabet lagde for et år siden Indians’ nummer “Magic Kids” op på deres Soundcloud. Men hvorvidt de rent faktisk er de, eller om de måske i virkeligheden er den, det ved jeg ikke. En live-anmeldelse siger at Indians er en trio, en blog siger enmandshær.
Jeg er lige dele nysgerrig og ligeglad. “Magic Kids” passer fantastisk til en mørk søndagsaften med stearinlys og the. Til et tidspunkt, hvor hjertet er lidt blødere end normalt, og hvor der ikke skal de helt store armbevægelser til, før musik føles som en del af en selv. Indians lydspillende navn er velvalgt, for de vældigt indie med lydlandskaber formet af klokkespil, en hudløst lo-fi-produceret mandlig vokal og synth, som både varetager “Magic Kids” melodi og nummerets udvikling på en skrøbelig søgende og samtidig overlegent selvsikker måde. Jeg er ikke i tvivl om, at blot 30 sekunder er præcis den rigtige længde for den stærke melodi, der introduceres efter 1 1/2 minut. For Indians vil ikke lave et popnummer. De vil lave en tyst heartbreaker, som trænger helt ind i din sjæl, så du efter de præcis tre minutter både føler, at du er blevet komplet forladt, og at du har fået en ny betroet contra mundum.
På Vimeo ligger yderligere to numre fra Indians hånd. Begge lige så skrabet produceret som “Magic Kids”, men i besiddelse af lidt mere rytme. På “I Am Haunted” kommer den fra en akustisk guitar, mens “New” leger med både knips og stortrommer i et tempo så tungt som en teenagers dvaske, udmattede og brugte søndagshjerte. Måske ikke så umiddelbart rørende som “Magic Kids” i al sin enkelhed er, men to fine nuanceringer af Indians stilfærdige udtryk.
Indians – Magic Kids
