Vi er nået til årets ende. Til oktober, november og december. Vi går ind i de mørke måneder, og rocken overtager gradvist fra poppen. Fra Real Estate til Ulige Numre til Mellemblond. To ep’er, et album – et ganske fint billede af et år, hvor nye kunstnere fortsatte med at strømme ud til masserne. Til tider for kraftigt. Floden blev uoverkommelig, og nærhed blev et afgørende kriterium for, om musikken fandt vej til ørerne. Det er nok en af de afgørende årsager til denne listes mange danske udgivelser. Men nærhed er ikke blot et ord for geografiske afstande. Nærhed findes i Jonas Bjerres sarte klaverstykker, i When Saints Go Machines vibrerende vokal, i The New Springs fingerspil. Og ikke mindst i teksterne, som formidler abstrakte følelser i konkrete billeder, mens musikken ofte tager både omveje, vildveje og (heldigvis også) den lige vej, direkte ned af poppens allé.
2011 var et godt år.
Oktober
Real Estates guitarlyd har præcist samme kulør som træernes falmende efterårsblade: gule med et rødligt skær, på grænsen til det orange. Egentlig føles den lige til energi, Real Estate ligger for døren mest sommerlig. Men Martin Courtneys tekster anlægger et tilbageblik på det der har været – de fortæller i datid om teenagetidens endeløse køreture gennem amerikanske forstæder i forældrenes bil, og det er ikke svært at forestille sig kvartetten rastløst rundt og lytte til skramlet janglepop med solen i ryggen og eufori brusende i blodet. Udgivelsestidspunktet for Days, opfølgeren til den succesfulde, selvbetitlede debut, kunne næppe være bedre valgt end til oktober, hvor håbet om indian summer stadig spøger. For når man ikke får det, har man brug for et soundtrack til at drømme sig tilbage til grønt græs, solskin og ubekymret ungdom.
Real Estate – Out Of Tune
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/Out-Of-Tune.mp3]
November
Vi ser på Ulige Numre, som denne mandag d. 31. oktober har indtaget Huset i Magstrædes for en releasefests tid. De fremmødte drenge spørger, hvorfor der er kommet så mange piger. Svaret er relativt åbenlyst: Babespotting er for real. Det er mandagens kamp for betydning, som kæmpes mod mørke og regn med drømmene og håbenes – musikkens – energi.
At drømmene er pokkers ægte, og ikke mindst vigtige, stråler ud fra kvartetten såvel som det dedikerede publikum. Ikke kun det fabelagtige youth anthem “København” vækker genklang – de dansksprogede tekster, og musikkens åbenlyse referencer trækker i både smilebånd og hjertestrenge og giver den spontane glæden ved gode melodier en renæssance. Som på ep’en eksekveres alle numre med passion frem for præcision – indfølingen er det centrale, og en skæv akkord eller tone rammer adjektivet “charmerende” i stedet for “irriterende”.
Så fuck om Ulige Numre på “Så Let” tyvstjæler fra Håkan Hellström. Vi ser viljen til at ville mere end det samme som forbillederne. I de ambitiøse melodier, den gennemarbejde lyd og ep’ens smukt prioriterede forskelligartede numre. Melodierne pløjer alle betænkeligheder bort. Ulige Numre opnår en (fornem) placering i det personlige bandkartotek og en hengivenhed, som mange musikere må længes efter at opnå.
Ulige Numre – Så Let
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/03-Så-Let.mp3]
December
Mellemblonds placering på denne opsamling hænger sammen med Ulige Numres, for de repræsenterer åbenlyse, men bemærkelsesværdige, fællestræk på en ellers polariseret dansk musikscene anno 2011: Begge udkommer på Nikolaj Nørlunds pladeselskab Auditorium. Derudover synger både Mellemblond og Ulige Numre på dansk. Med dette valg følger et enormt ansvar, som de to sangskrivere forvalter ganske forskelligt: Hvor Ulige Numres lyrik er let tilgængelig, er Mellemblonds ofte kringlet i ordvalg og syntaks, hvorfor bandet kan kritiseres for at være gammeldags. En kritik, som måske ikke er skudt helt ved siden af, ved en omtale af bandets både støjende og blue rock. Og heller ikke, hvis man med ordet mener, at teksterne er alment gyldige over for tidsforhold. Men fuldkommen ved siden af, hvis ordvalget indikere “forældet”. Både tekstuelle og instrumenteringsmæssige fortrin ses tydeligst på den fabelagtige åbner – det velvalgte titelnummer, som rummer alle Mellemblonds kvaliteter. Herunder tænkes på, hvad der ofte betegnes som et modsætningspar: støj kontra melodi. Hos Mellemblond forenes de to ypperligt i guitaren, der varetager rollen som eneste instrument uden for rytmegruppen til bravur. Den simple instrumentpark er en sjældenhed på den alternative danske rockscene, og den distancerer Mellemblond herfra. Trioens melodier stiger ikke til himmels, som hovedparten af tidligere fremhævede, skønhedssøgende danske acts fra 2011, Mellemblond er solidt grounded i hjemstavnens muld med rødder i både dansk lyrik og rockhistorie. Men det bliver aldrig ensformigt. Forskellen mellem den tungt rockede “Mørkt Stof” og slæbende “Smertensbarn” sikrer diversitet nok til at gøre ep’en til en fuldgyldig musikoplevelse, lige som Ulige Numre og Mellemblonds forskellige take på dansksproget lyrik giver benzin til talen om en tendens.
Mellemblond – Elastisk
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/01-Elastisk.mp3]
Læs også:
Årets album – januar & februar
Årets album – marts & april
Årets album – maj, juni & juli
Årets album – august & september
