LIVESTEMNING: Tirsdag aften var jeg taget i Store Vega for at høre Jónsi, der er bedre kendt som forsanger i Islandske Sigur Ros – et band, der tidligere har leveret mit livs største koncertoplevelse på Roskilde’s Arena Scene tilbage i 2006.
Om Vega havde forsøgt at efterligne netop Roskilde scenernes næsten tropelignende indeklima, eller om der blot var tale om en defekt air condition skal være usagt. Jeg kunnen blot konstatere, at der var forfærdeligt varmt til koncerten, og at det muligvis lagde en dæmper på folk. Muligvis gjorde det ikke så meget, for folk var meget opmærksomme på scenens aktiviteter. Der blev lyttet intensivt og tysset på de islændinge, der blot var kommet for folkefestens skyld.
Det var til gengæld også svært at holde sin koncentration væk fra scenen, for med et fuldstændig gennemført visual- og lysshow, skete der hele tiden noget interessant.
Ved koncertens start lignede baggrunden mest et tæppe pyntet med forskellige dyremotiver, men i slutningen af første nummer begyndte tæppet at brænde op nederst i venstre hjørne og langsomt kom en masse sommerfugle til syne.
Midt i disse visuals præsenteres musikerne en for en med korte live-video-frekvenser af deres instrumenter – det hele slutter med Jon i front, der projekteres op og fylder størstedelen af bagtæppet, så man ikke er i tvivl om, hvis koncert man er kommet til.
Efter tre-fire stille åbningsnumre falder en af koncertens eneste replikker fra scenen: “Har I det godt?” og derefter tages tempoet op med numrene Go Do og Boy Lilikoi som de mest bemærkelsesværdige.
De flotte visuals spiller videre i baggrunden og en animeret kolibri tapper den første nektar idet blomsten åbner sine blade.
Tempoet tages for en stund ned igen, og scenens midte lyses op af fire lamper, der giver den perfekte stemning til et instrumentalnummer – kun med marimba og vibrafon. Dette lille intermezzo, viser hvor dygtige og alsidig musikere Jónsi har bragt med sig. Og da tempoet igen skrues i vejret oplever man virkelig den musiske dynamik, som albummet også besidder.
Efter en lille time, forlader bandet scene, og selvom sveden løber og folk dehydrer, så er ønsket om mere og de efterfølgende klapsalver med til at bringe musikerne tilbage – Jonsi, der er kendt for sine opsigtsvækkende kostumer, har nu iført sig indianeren med kæmpe fjerhat på hovedet. Der kvitteres med endnu to numre, og mens bladene falder af træerne står det mig klart, at hele den visuelle side kan opfattes som et årstidsbillede. Dette bekræftes kort efter, hvor Grow Till Tall begynder, dråberne falder og slutter i en enorm musisk og visuel tornado, hvor strop-torden får det sidste ord, inden scenen forlades fuldstændig mørk.
Jónsi – Grow Till Tall
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Grow-Till-Tall.mp3]
