Trentemøller remixer Mew – Beach

Et af de større danske, musikalske øjeblikke i det forrige efterår var, da Mew udsendte No More Stories…, som også her på Regnsky blev kåret som et af de bedste plader i 2009 til ord som “årets største lytteoplevelse”. Gennem følgende plade fanger det danske band igen lytternes opmærksomhed, med den tredje single, popmelodien Beach. I den forbindelse har musikvideoen til samme nummer verdenspremiere i aften, klokken 19 (dansk tid), via Mews egen facebook-side. Til indspilningen af videoen har bandet teamet op med de tre interessante instruktører Martin De Thurah, Adam Hashemi og Lasse Martinussen, mens ditto modedesigner Henrik Vibskov står for kostumer.

Hvad der må siges at være mindst ligeså interessant, er det remix, som hele Danmarks elektroniske kæledægge Anders Trentemøller har stået for til lejligheden. Her forvandler Trentemøller det oprindeligt så muntre og poppede hit til en mere dyster – til tider psykedelisk – slasker, med et nedsat tempo og dybe synth-passager. Man kan aldrig addere Mews og Trentemøllers respektive genialiteter, for så megen genialitet findes der ikke i verden. Men er man i stand til at se bort fra det – hvilket bør være en nem sag – så er jeg sikker på, at de fleste lyttere, ligesom jeg, vil blive imponeret over dette remix.

MewBeach (Trentemøller Remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/Beach-Trentemøller-Remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *