Alligevel ramte Sleep Party People mig allerede i sommers med disse virkemidler et sted, hvor ingen andre har. Jeg forelskede jeg mig så hovedkuls i numrene på myspace, at det har været med hardcore abstinenser, jeg har undværet nye, lavmælte fix fra Sleep Party People.
Heldigvis stilles den værste trang allerede på debutpladens åbningsnumre “In The Morning Sun We Stand” og i endnu højere grad “Our Falling Snow”, hvis klaver, klokkespil og kor rammer essensen af projektets lyd.
Introvert elektronisk shoegaze, der forbinder drømme, følelser, håb og erkendelse, er i sig selv ganske fint. Men måske ville det blive lidt for ensformigt over en fuldlængdes plade? Sleep Party Peoples momentære energiske udbrud begejstrer derfor i endnu mere.
Instrumentalnummeret “An Iris Pseudacorus” er den reneste karnation af indestængt energi, hvor insisterende bas og næsten foruroligende konstante beat rusker op i lytteren og i den grad skaber opmærksomhed. Samme energi bliver taget med til pladens i min bog mest repræsentative nummer, “The Dwarf and The Horse”, hvor beatenes dynamiske samklang med det snørklede guitarspil hæver lytteren over tid og rum.
At fange universelle menneskelige følelser i musik er i sig selv en bedrift. At gøre det gennem adskillige forskellige – og stadig sammenhængende – udtryk er endnu flottere. Netop denne evne gør Sleep Party People til en usædvanlig svær plade at lægge fra sig. Men hvorfor skulle man dog også det, når samtlige numres kvalitetsniveau er så tårnhøjt?
Sleep Party People – The Dwarf And The Horse
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/06-The-Dwarf-And-The-Horse.mp3]
Sleep Party People – I’m Not Human At All
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/09-Im-Not-Human-At-All.mp3]
Sleep Party Peoples debut af samme titel udkommer d. 25. januar på Speed of Sound, og kan indtil udgivelsesdatoen streames i fuld længde på Soundvenue. Derefter kan den købes på iTunes og andre download-butikker.
