Her kommer en følelse..

Vampire Weekend

I starten forstod jeg ikke den store hype omkring amerikanske Vampire Weekend, men er langsomt blevet gladere for dem, som det nogen gange sker når man giver sig tid til at lytte ordentlig og sænke paraderne.

Jeg har ligget i min seng og lyttet til startnummeret på bandets kommende album i et stykke tid. Et nummer med titlen Horchata, som et navnet på en sød mandeldrik der nedstammer fra det gamle Egypten.. så vidt jeg kunne læse mig til. Nummeret handler om en følelse som man troede man havde glemt, men pludselig bliver mindet om. Perfekt til årstiden. Der blussede faktisk lidt julestemning op i mig efter noget tid, og det iøvrigt for første gang i år. Om det skyldes lyrikken, rytmen eller forsanger Ezra Koenigs dejlige vokal, det er svært at sige. Måske en god blanding.

Nummeret er i den rolige boldgade i forhold til albummets førstesingle Cousins, som blev udsendt i november måned og som skuffede en smule. For hvis man skal lave en lille sammenligning af de to, efter at have genvundet glæden ved de stille og rolige hyggesange, foretrækker jeg Horchata. Det virker bare bedre og mere originalt end den Arctic Monkeys lyd der har taget over på førstesinglen. En lyd som jeg personligt finder noget trættende i længden.

Vampire WeekendHorchata
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/Horchata.mp3]

Vampire WeekendCousins
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/Cousins.mp3]

Albummet udkommer den 12 januar 2010 og får titlen Contra.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *