Give me my love in July

Sally Shapiro - My Guilty Pleasure cover

Italo disco er elsket af mange. Jeg er for eksempel en af de glade folk som smelter lidt når jeg hører noget. Og så er det vel ikke noget under, at jeg i dag vil dedikere mit skriveri til selvsamme genre.

Det kommer til at omhandle svenske Sally Shapiro. I første omgang virker det mest logisk at forbinde navnet med en solist, men tilfældet er et helt andet her. Egentligt er det bare et pseudonym for den meget generte og anonyme sangerinde, som sammen med vennen, producer og sangskriver Johan Agebjörn, danner duoen Sally Shapiro. De udgav i 2006 et anmelderrost, og i sandhed godt album, kaldet Disco Romance. Nu efter to lange års ventetid, dog med diverse remixalbums og EP’er, kan man så forvente sig mere earcandy på den 25. august, med ankomsten af det nye album, My Guilty Pleasure.

For godt en måned siden, den 16. juni, udsendte de deres meget velmodtagede førstesingle, Miracle, fra det kommende album. I morgen udkommer så næste single + remixes officielt, men her er den dog alligevel. Nummeret hedder Love in July, og jeg er allerede fuldstændig hooked på det. Det er for mit vedkommende et af denne sommers bedste numre, og så kan det regne ligeså meget det vil.

Sally Shapiro Love in July
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Love-In-July.mp3]

Sally Shapiro Miracle
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Miracle.mp3]

Åh, søde kærlighed. Og som Strunge ville have sagt: “At kalde dig delfin er ingen overdrivelse. Denne havets engel. Et trin over mennesket. Måske dét dansetrin der hæver kærlighed over moral, og gør bestræbelsen for sandhed til en nydelse..”

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *