CloudC og When Saints Go Machine har sammen leveret mit soundtrack de sidste par måneder, og derfor var lørdagens program noget, jeg længe havde set frem til. Den lagde nemlig ud med When Saints Go Machine natkoncert på Rust, og efterfølgende var der lagt i ovnen til det perfekte afterparty med premieren på CloudC’s liveshow på Dunkel.
Både WSGM og CloudC må i livesammenhæng have truffet et ikke helt let valg. Er det festen eller fordybelsen, der skal prioriteres højst? Skal den ambitiøse instrumentering stå i baggrunden på bekostning af hurtige popmelodier? Og hvordan forener man det hele i en livesituation, uden det fremstår rodet?
Ligesom de omkring 450 andre mennesker på et proppet Rust, så jeg frem mod koncerten med forventning om dansable electrobeat. De lod dog vente på sig, og det smukke åbningsnummer ”Pick Up Your Tears And Run” kom til at lide under overraskelsen, som gjorde det svært at omstille sine forventninger. Det var ikke festen, der var højst prioriteret. Imidlertid var det et tight, perfekt sammenspillet band, der spillede studieindspilningerne virkelig godt live. Og trods et par nye numre og genhør med ”Pale” og ”You Should Be Someone Else”, længtes man efter lidt afveksling eller improvisering.
For en mildt afventende stemning bredte sig mellem publikum, og musikken fik ikke for alvor vundet kampen om opmærksomheden. Måske fordi fordybelse er en svær kunst klokken 2 om natten. Måske fordi knaldperler som ”Fail Forever” og ”Spitting Image” blev skudt i retning mod instrumenterings-ambitioner i stedet for popambitioner, hvilket er modigt og imponerer, men også gav en noget uforløst stemning, der først blev vendt med ”Pale” – som sidste nummer.
When Saints Go Machine – Spitting Image
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/05-spitting-image.mp3]
CloudC, Dunkel, klokken halv 3 lørdag nat. Selvom Rust efter When Saints Go Machine forlod scenen ramte kombinationen af mange mennesker og feststemt dj perfekt, trækker Dunkel og CloudC nu mere. Der var dømt debutkoncert, og på forhånd havde jeg forberedt mig på at stille spørgsmål til musikkens evne til at interagere med et publikum kl. sendt om natten – eller publikums evne og vilje til at koncentrere sig om musikken.
Men CloudC har en så markant stemme, en så gennemskinnende personlighed, at den ikke kan ignoreres, også selvom liveoplevelsen ikke blev til en større oplevelse end numrene er i sig selv. Opbygningen af settet manglede lidt en decideret form. Udviklingen blev lidt for ofte brudt helt op, som eksempelvis i overgangen fra det upbeat COMA-remix “Choices”, der indbød til dans, til den rent lydbilledemæssigt langsommere og langt mindre favnenende “Shapes & Forms”, der kom til at virke som et antiklimaks, skønt nummeret helt holdt standarten. Det er ærgerligt, og helt klart det, som en debut lider under, fordi intensiteten ikke går hele vejen, og reaktionen fra publikum ikke helt læses.
Bedst fungerede numre som de live-inspirerede “How To Ruin A Night” og “Head On In Bed”, der gav mulighed for en lidt mere legesyg tilgang, der fjernede spørgsmålene og erstattede dem med intensitet og total opslugelse i musikken.
COMA – Choices (CLOUDC RMX)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/COMA-Choices-CLOUDC-RMX.mp3]
CloudC kan opleves flere gange i efteråret, følg med på myspacen.
