Så er det tid til noget mere festivalguide. Kan jeg egentlig komme til at skrive andet i øjeblikket?
Denne gang gælder det programmet på årets Pavillion Junior, der løber af stabelen i festivalens opvarmningsdage – fra d. 28.06.-01.07. Personligt har jeg tænkt mig at se en 6-7 koncerter også drikke mig i hegnet for resten. De andre jeg glæder mig til bliver omtalt i næste uge.

Lad os starte alfabetisk, og fra i dag. Blandt de 10 nyoffentliggjordte navne i dag er Bodebrixen som i netop er i gang med at indspille deres debutalbum – igen. I 2008 slap de for første gang deres legesyge, måske lidt barnlige popsange løs. Det år havde jeg glæden af at opleve dem live på Vesterbro Festival, hvor de fik skabt den vildeste festival med deres 7 mand høje liveband på alt fra tamburin til klokkespil, pakket ind i svenske indiepopmelodier fra Danmark. Jeg tror de passer bedre ind på en festival som Roskilde end et meat packing district i København. Det bliver et glædeligt genhør med de pæne drenge.
Bodebrixen – Keychain
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/keychain_320_kbps.mp3]

Et andet band der fortjener en anbefaling er Cody, hvis debut-ep jeg gav lutter røde roser tilbage i januar. Gennem foråret har jeg været så heldig at opleve Kasper Kaae og band live i et par forskellige kirker til nogle tyste, men meget smukke koncerter. Dog har jeg savnet noget vildskab – det håber jeg de lidt mere rock’n’roll omgivelser på Roskilde kan tilføje musikken.
Cody – Comfort and Rage
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03-comfort-and-rage.mp3]