Sommeren er langsomt begyndt at snige sig ind på os. Man bliver lidt fristet til at smide sig i solen, selvom vejret endnu ikke tillader det, med en kold øl og noget luftigt elektropop.
Et godt bud på noget sådan musik er det engelske enmandsband Esser, bestående af 23-årige Ben Esser, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen. Folk der er genreglade ville kalde det indie- elektropop. Personligt vil jeg hellere sammenligne lidt, for der er mange træk ved hans stil der minder om vores helt egen Birk Storm, som ligesom Esser leverer friske og energiske sange, blot uden den søde britiske accent.
Den 4. maj er debutalbummet Braveface på gaden. Et album jeg forventer mig meget af og jeg er sikker på at der er dømt hitmateriale allerede nu. Du får her to smagsprøver fra det kommende album i form af det skønne nummer Work It Out og førstesinglen Headlock, samt et fængende remix af selvsamme nummer fra den Londonbaserede elektroduo The Big Pink.
Braveface kan forudbestilles på iTunes her.
Esser – Work It Out
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/01-work-it-out.mp3]
Esser – Headlock
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/02-headlock.mp3]
Esser – Headlock (The Big Pink Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/02-headlock-the-big-pink-remix.mp3]