Må man gerne hype noget, som Pitchfork allerede har erklæret deres kærlighed til adskillelige gange? Og hvad med, når de senest gjorde det for to dage siden?
School of Seven Bells fortjener hypen. Trioen, der ligesom alt andet, stammer fra Brooklyn spiller i disse dage intet mindre end 5 showcases på verdens velsagtens største begivenhed for musik udenfor de almindelige hitlister SXSW. Det vil nok ikke lægge nogen dæmper på hypen. For School of Seven Bells spiller pop med en bemærkelsesværdig etnisk inspiration i vokalen, som giver bandet en bemærkelsesværdig lyd.
2008’s debut “Alpinism” er endnu ikke udkommet herhjemme, og distribution har bandet heller ikke indenfor Skandinavien. Og det er en skam, for “Alpinism” kunne gå hen og blive en af de mest bemærkelsesværdige udgivelser, der præsenterer en mere organisk lyd i den drømmende pop, der de sidste par år ellers har været præget af en nærmest obligatorisk synthflade i baggrunden. Den er nu blevet transformeret til programmerede beats, der er lige dele slæbende og upbeat, og danner bund for de to tvillingesøstre Claudia og Alejandra Dehezas vokal, der af og til næsten tangerer det monotone.
Det er ok at hype et band, der er så godt som School of Seven Bells. Også selvom Pitchfork kom først.
School of Seven Bells – Chain
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/chain.mp3]
School of Seven Bells – The Class of 73 Bells (Prefuse 73 remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/prefuse-73-the-class-of-73-bells-edit.mp3]
