LIVESTEMNING: Inden Nanna “Oh Land” Fabricius imorgen drager med bandet til USA for at spille på SXSW festivalen samt en række koncerter i New York og San Francisco, lagde den eksperimenterende sangerinde vejen forbi Pitstop i Kolding. Da jeg træder ind på klubben er der mere fyldt end normalt til koncerterne og jeg er overbevidst om, at det skyldes Oh Lands kun få danske koncerter, hvoraf Pitstop er det eneste sted udenfor København og Aarhus – Nogen er kommet langvejs fra.
Folk stimler sammen omkring den lille scene, hvor bandet er ved at gøre sig klar, og mens Nanna beder en lille indvendig bøn sænker støjen sig og publikums opmærksomhed rettes mod scenen. I denne fantastiske stilhed toner koret fra pladens åbningsnummeret Numb stille ind og en meget intens koncert begynder.
Bandet består udover Nanna Fabricius af de to korpiger Katinka Vindelev og Katrine Muff, bassisten Rohat Efverløff og trommeslageren Hans Hvidberg – i sig selv en modig opsætning, men med god hjælp fra laptoppens backtrack leverer de tilsammen en særdeles overbevisende forestilling.
På den visuelle front har bandet iført sig små sorte huse med blinkende dioder som hovedbeklædning, mens VJ Sabine Storm spiller små forårsagtige blomster-visuals i takt til musikken. Undervejs bruger korpigerne også nogle paraplyer til at markere bastante taktslag i musikken, hvilket giver den til tider eksplosive musik en lille ekstra dimension.
Bandet formåede hele koncerten igennem at fastholde den føromtalte intensitet. Der var en nærhed mellem band og publikum som sjældent ses på en natklub en fredag aften. Selv de mest skrøbelige korslutninger på numrene foregik i absolut stilhed efterfulgt af højlydte klapsalver.
Aftenens største bifald kom i forbindelse med singlerne “Heavy Eyes” og ekstranummeret “Audition Day”, men også det Antony & The Johnsons inspirerede nummer “Frostbite” fik en god medfart, og koncerten som helhed fremstår som en af de mest interessante jeg længe har set. Efter denne oplevelse forstår jeg godt hvorfor amerikanerne vil have fingrene i Oh Land.
