Slagsmålsklubben LIVE

Slagsmålsklubben

LIVESTEMNING: Onsdag aften, 22.15. Jeg er lettere beruset og står og gnubber sved med mindst 500 veloplagte mennesker, fyldt med energi. Jeg står i et kort øjeblik og spørger mig selv, hvorfor jeg dog har begivet mig til Aarhus og ind på Train.

Svaret er faktisk meget simpelt. De svenske 8-bitkonger Slagsmålsklubben er i Danmark for hvad jeg umiddelbart kan tælle er femte gang på halvandet år. Senest Slagsmålsklubben var i Aarhus var i juni sidste år, i forbindelse med Spot-festivalen.

Optil Slagsmålsklubbens entré var der gået en god halv time med et lokalt opvarmningsband, de såkalte sortdiskos konger, Kings Of Dark Disco. Bandet kan, som Gaffa selv så fint gør det, beskrives som en krydsning af et electropræget Franz Ferdinand og Nephew på amfetamin, arrangeret af en forsanger med dyb vokal (tænk Ian Curtis og alle der gerne vil prøve at lyde som ham). Koncerten var fin og fik da også gejlet det pæne fremmøde op til aftenens hovednavn, Slagsmålsklubben.

I aftenens anledning var Slagsmålsklubben uden det nok mest kendte medlem, Frej Larsson, som også er med i Maskinen og Far och Son. Fraværet kan vel også tilskrives at han stadigt har røven placeret i det brasilianske land, hvor han med resten af Maskinen sidder og arbejder på debutalbummet.

Efter tidligere at have været til to koncerter med Slagsmålsklubben var det med en god forventning til hvad jeg gik ind til: forholdsvis korte gigs, men jeg fyldt til randen med eksplosiv energi. Det skulle da også vise sig at udvikle til endnu en sådan aften. De fem Slagsmålsklubben-medlemmer fyrede den af på et utal af keyboards og syntheizere, i selskab med en enkelt laptop med så megen energi, at jeg nogle gange ikke fatter, hvorfor der stadigt er plads til at spille så mange koncerter rundt om i verden.

Imidlertid er noget af den seneste tid også gået på at indspille nyt materiale til et kommende album, som endnu står uden egentlig udgivelsesdato. Mange af disse numre blev også luftet i går i begyndelsen af koncerten, med numre som Brutal Weapons, Yrsel 606 og Smedby Eyes, som også var startskuddet på de fem friske svenskeres indtogt. På numrene er der lagt en lille dæmper på gruppens drilske legesyge for i stedet at følge den mere harmoniske vej som de også tog med det seneste album, Boss For Leader.

Alt i alt en helt fantastisk og energifyldt aften, hvor man dagen efter blot kan vente på hvornår de igen vil gæste dansk jord. Slutteligt vil vi også pryde koncertanmeldelsen af med det føromtalte nummer, Smedby Eyes, som endnu ikke eksiterer på nogen udgivelse. Nummeret kan hentes…her? Yes, you’ve said it; her:

Slagsmålsklubben Smedby Eyes
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/slagsmalsklubben-smedby-eyes1.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?
Warning: Undefined variable $related_posts in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/single.php on line 50