Fredag kl 00, Culture Box i København. Regnsky DJ-team spiller settets første nummer – Kid Kishore’s “Hej Lollipop”. Det blev starten på en aften, der forhåbentlig bliver den første af mange.
Settet bestod hovedsageligt af artister vi tidligere har givet opmærksomhed her på bloggen – bl.a. havde vi næsten-premiere på Tiga nummeret “Love Don’t Dance Here Anymore”, som Morten tidligere skrev om.
Her på Regnsky havde vi glædet os til at opleve Daedalus (som Lærke også have på sin top ti liste over 2008), og var omtrendt ligeså ærgelige over hans problemer med vejret i USA som de, der forgæves tog til Culture Box. Tilgengæld gav aflysningen ekstra plads til Regnsky i kælderen, da Karsten Pflum blev rykket op i den store sal, og Danmarks sødeste musikblog spillede et 3 timer langt set, der holdt dansegulvet igang med en cocktail af blippende electronica, håndklapvenlig disco og det indimellem.
Regnsky kan ikke vente til næste gang, vi sammen piller ved knapper – d. 9.4. på Dunkel i København, hvor vi vil præsentere Danmarks bedste undergrund. Sæt kryds i kalenderen!