Junior Boys

Junior Boys

Det er efterhånden godt tre år siden, Junior Boys udsendte album nummer to, This Is Goodbye, der bød på singler som “Double Shadow”, der roterede flittigt både på klubber og i indiehjem verden over. Også i Danmark blev releasen vel modtaget, og af Soundvenues anmelder, Peter Bølling-Ladegaard fik den 4 stjerner, samt denne anbefaling med på vejen:

“Her er tale om velkomponerede og fængende melodier fra rytmemageren Matt Didemus’ hånd, der sammen med Jeremy Greenspans lette og veltilpassede vokal rammer mere end præcist.”

Nu har Junior Boys så endelig offentliggjort datoen for tredje album – “Begone Dull Care” – d. 24. marts i hjemlandet Canada og 7. april i resten af verdenen. Men allerede mandag præsenterede Soundvenue 1. singlen “Hazel” på deres High5 liste, og på Junior Boys pladeselskab Dominos site kan yderligere et nummer, “Parallel Lines”, høres i fuld længde – “Parallel Lines”, de to lægger sig godt i stil med de to foregående plader. Lyden er strømlinet og med en kølig distance, der er typisk for elektronisk musik, men samtidig også blød, poppet og indbydende.

Og selvom pausen siden “So This is Goodbye” har været lang, har Junior Boys i mellemtiden ikke været dovne. Samtidig med, at den ene del af duoen, Matthew Didemus, har indrettet sig med familie i Berlin, har Junior Boys remixet, dj’et og Jeremy Greenspan har med sin svævende og lette vokal bidraget som vokalist på forskelige, hovedsageligt elektroniske projekter.
Og selvom det ikke har været helt dårligt, er det nu godt at have en ny Junior Boys i udsigt.

Junior Boys – Parallel Lines
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/juniorboys-parallellines.mp3]

Junior Boys på myspace

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *