Jeg ville være et utaknemmeligt skarn hvis jeg sagde det, men jeg siger det nok alligevel; The Whitest Boy Alive er endelig tilbage! Siden debutalbummet Dreams udkom i 2006 har der mest af alt været en smule stille omkring det norsk/tyske pop-rockband. Dog er det siden blevet til en del koncerter, blandt andet en optræden på Roskilde i 2007. Sanger og guitarist Erlend Øye har da også haft en masse jern i ilden, som sammen med landsmanden Eirik Bøe også senere på året udsender det tredje album under navnet Kings Of Convenience.
2. marts udkommer det andet studiealbum Rules altså, næsten 3 år efter Dreams, og med de numre der allerede er blevet offentliggjort ser det allerede aldeles spændende ud. Rules virker på mange måder som et konceptalbum, som fra sang til sang omhandler forskellige regelsæt. Dette ses også tydeligt på nogle af sangtitlerne, blandt andet “Keep A Secret”, “Courage” og “Promise Less Or Do More”.
Siden Dreams udkom er tyske Daniel Nentwig også blevet fuldtidsmedlem af The Whitest Boy Alive. Nentwigs instrument i bandet er en italiensk syntheizer og man kan da også spore en mere elektronisk lyd i nogle af numrene, blandt andet i High On The Heels, som er et af de to numre vi bringer i denne omgang.
The Whitest Boy Alive – High On The Heels
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/high.mp3]
Det andet nummer, Dead End, som handler om at komme sig over en gammel kærlighed, er et nummer der har flere paraleller til debutalbummet Dreams.
The Whitest Boy Alive – Dead End
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/10-the_whitest_boy_alive-dead_end.mp3]
Det bliver stort!