Gråbjørnen slår igen

Is this old news? Og kan man være forelsket i en grizzly bjørn?

Veckatimest cover

26. maj er Brooklyn-baserede Grizzly Bear klar med opfølgeren på gennembrudet fra 2006, Yellow House. Albummet kommer til at hedde Veckatimest og det har efterhånden været kendt siden sommeren sidste år, hvor frontmanden Ed Droste fortalte at det eksperimenterende indierockband var på vej i studiet for at indspille et nyt studiealbum. Veckatimest er navnet på en lille ubeboet ø liggende i staten Massachutes.

Mange forventer allerede at udgivelsen af Veckatimest vil være et af årets højdepunkter – dette meldt ud på et tidspunkt hvor der stadigt manglede teasere på albummet.

Jeg havde faktisk håbet på at albummet ville forblive hemlighedsfuldt unleaket, men dette kunne tilsyneladende ikke lade sig gøre. Dele af Veckatimest ligger nu frit tilgængeligt på nettet – heldigvis i en så dårlig kvalitet, at det er svært at forestille sig, at det kan påvirke det samlede salg for Grizzly Bears kommende album. Jeg har valgt ikke at forholde mig til albummet netop pga. lydkvaliteten, som Grizzly Bear slet ikke er fortjente med. I stedet har jeg valgt at fokusere på et enkelt nummer fra Veckatimest, Two Weeks, som bandet også spillede da de gæstede David Letterman, sidste sommer, hvor de her gav en lektion i cuteness:

Som man nok kan høre på Two Weeks ligger deres lyd lidt væk fra det vage univers som man kender det på Yellow House og hos kunstnere som Beach House og Efterklang – uden det på nogen måde skal fremstå som en negativ/positiv ting. Gråbjørnene har stadigt ikke givet slip på de neo-psykedeliske og eksperimenterende elementer, der sammen med den harmoniske vokal fra samtlige bandmedlemmer og den atmosfæriske kraft i sangene gør bandet til et af de – ifølge min personlige vurdering – mest interessante bands lige nu.
Derfor ser jeg også meget frem til udgivelsesdatoen, og jeg kan på det kraftigste anbefale alle med kærlighed til bands som Beach House og Deerhunter at investere i Veckatimest når pladen rammer butikkerne.

Grizzly Bear Two Weeks
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/02-two-weeks.mp3]

Forudbestil Veckatimest her og her.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?
Warning: Undefined variable $related_posts in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/single.php on line 50