Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!
Der er 10 dage til juleaften! Det betyder samtidig, at vi så småt nærmer os enden på det her en-artikel-om-dagen-eksperiment, jeg har kastet os ud i. Er det overhovedet noget, du har lyst til at læse, eller skal vi bare holde os til de lidt længere og mere gennemarbejdede formater, som så til gengæld udkommer noget sjældnere? Smid mig en mail på peter(at)regnsky(dot)dk eller læg en lille kommentar herunder, hvis du har en holdning til det. På forhånd tak.
…og lad os så komme til sagen!
Årslisten: #11
Lige uden for top 10 finder vi en svensk duo bestående af to 24-årige kvinder fra Göteborg. Nelly Daltrey og Tuva Lodmark hedder de to, og de spiller lækker rock under navnet Pale Honey. Deres musik falder inden for den samme umiddelbare og lettilgængelige gren af energisk rock, som danske Velvet Volume også er leverandører af. Nummeret på 11. pladsen er deres nyeste single “Real Thing”, der udkom i midten af oktober. Der er egentlig ikke så meget at sige om nummeret: Det er rocket, det er lækkert, og så er det stopfyldt med koklokker. Hvad mere kan man egentlig ønske sig?
Årets nye danske navn: #3
I går kunne jeg præsentere tredjepladsen over nye udenlandske navne. I dag er det så tid til nummer tre blandt de danske navne – og det har helt ærligt været sværere for mig at skære den danske ned til tre, da jeg møder og hører langt flere spritnye danske artister end udenlandske i min daglige musikjagt. Valget er faldet på en artist, som Soundvenue tidligere har kaldt ‘den danske Tame Impala‘, og som i foråret var ugens upcoming hos vores venner på Bands of Tomorrow. Han har spillet et væld af koncerter i løbet af foråret og sommeren, herunder en helt fantastisk en af slagsen på Musik i Lejet. Det er sevlfølgelig Masasolo, jeg hentyder til. Morten Søgaard, som er manden bags, musik har været en vigtig del af soundtracket til min sommer, og hvis du endnu ikke har hørt hans lækre poppede psykadeliarytmer, så er det bestemt ikke noget dårligt tidspunkt at gøre det på – omend du formentlig får lyst til at rejse syd på mod sol og varme. Jeg ved ikke, om jeg helt kan genkende Tame Impala-sammenligningen, men der er ingen tvivl om, at Masasolo er en artist, jeg forventer mig vanvittigt store ting af det kommende år.
I morgen tager vi hul på top 10, og det gør vi sammen med en artist, som jeg ikke mener, at man har kunnet møde på dansk jord i år. Det har man kunnet for de fleste af de andre, hvilket også siger lidt om, hvor privilegerede vi egentlig er i lille Danmark i forhold til at være med på noderne rent musikalsk. Tak til festivaler, spillesteder og hvem der nu ellers får det til at ske derude!
