Age Coin: Dansk technoduo

Posh Isolation

Age Coin er en dansk technoduo bestående af Kristian Emdal og Simon Formann, der stammer fra miljøet omkring musikkollektivet Mayhem i København, hvor bands som Iceage, Lower og Vår også har deres udspring (og som de to fyre vist delvist figurerer i, jeg er ikke sikker på detaljerne).

På “Hard Knit Part 1″ er linjerne rene og kolde, tempoet højt men humøret lavt. Atmosfæren er langt fra den varme house, som har udviklet sig hos andre danske elektroniske navne som Taragana Pyjarama og Bwoy De Bhajan. I stedet er tonen industriel og enkel, beklemmende og uskøn. Jeg synes resultatet er interessant og pirrende. Jeg savner dog, at tracket tager konsekvensen til det yderste og knuger sig sammen om sig selv i matematisk spiral eller åbner op. Det svæver i sin egen lukkethed uden helt at opnå centrifugalkraft. Men måske sker det på “Hard Knit Part 2”, som jeg ikke har hørt endnu. Det skyldes at tracket stammer fra et kassettebånd udkommet på Posh Isolation i København, og jeg har ikke nogen kassettebåndafspiller.

Age Coin kan i øvrigt høres på til en af Mayhems arrangementer på Ranghildgade 1 i NV, den 3. marts. Se mere her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Warning: Undefined variable $related_posts in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/single.php on line 50