De første guitaranslag på det her nummer vil få enhver Twin Peaks-fan til at spidse ører. At det så er et ret cute og optimistisk indienummer og ikke en myrdet teenagepige som følger efter, finderer jeg ganske behageligt. Jeg vil til alle tider foretrække indie-softrock i det tilfælde. Især når de rytmiske skift intuitivt holder det millisekunds pause, som jeg virkelig er en sucker for.
Af og til har jeg bare behov for at høre noget simpelt. For at høre et nummer, som fænger mig ved første lyt og ikke behøver de store analyser for at åbne sig. Hvis essens er en god melodi; blotlagt og lige til at lappe i sig.
Sådan et nummer er “Stark Glass Man”, som jeg forleden fandt på verdens bedste blog. Bag det står de komplet ukendte Phantom Buffalo. Kvartetten er fra Portland og byfællerne i The Shins ville lyde sådan her, hvis James Mercer prøvede at tillægge sig Morrisseys accent (det ville garanteret være en god idé). Men vigtigste af alt er “Stark Glass Man” den type nummer, som får dig til at åbne øjnene og se mere end november, november, november og november, når du kigger ud i verden.
Phantom Buffalo – Stark Glass Man
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/11/Phantom_Buffalo_Stark_Glass_Man.mp3]
