
Roskilde Festival er for alvor blevet sparket igang. Hegnet holdt presset fra mere end 25.000 ivrige festivaldeltagere i går eftermiddags, og da jeg sent i går aftes (for en kort stund) satte mine fødder i den første mudderpøl af mange, fik fastpløkket mit telt og fejret det med den første dåseøl, blev min tidligere Roskilde Festivals-ambivalens skyllet væk, som når samtlige regnbyger kan rydde op i urinstanken fra hækkene på Dyrskuepladsen. Omfanget af mine forventninger til musikken, menneskerne og vildskaben er nu så stor som tidligere år. Derfor er det på tide for mig at omtale højdepunkterne i mit program, samt nogle af de gnidninger som gør, at jeg ikke med sikkerhed kan beslutte mig for, hvilke kunstnere der skal opleves.
Torsdag 18.00 – Tame Impala (AUS), Odeon

Torsdag 20.00 – Foals (UK), Arena
Antidotes var en af de bedste plader for et LP-debuterende band i 2008. Her mestrerede engelske Foals supervirile guitar riffs ovenpå kompleks math rock. Forsanger Yannis Philippakis’ vokalbånd var samtidigt et helt nyt bekendtskab, aldrig før havde jeg hørt en så forceret, croonet vokal i et punk-inspireret band uden at det har føltes malplaceret.
Foals – Red Sock Pugie
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/1-03-Red-Sock-Pugie.mp3]
Fredag 14.30 – Nicolas Jaar (US), Cosmopol
Mit første bekendtskab med den elektroniske musikscene Cosmopol sker fredag, når Nicolas Jaar forholdsvis tidligt fremfører hans vidunderlige 2011-debutplade Space Is Only Noise. Den unge amerikaner er allerede blevet nævnt som den elektroniske musiks håb, men for at jeg skal kunne tilslutte mig dette postulat skal jeg først have en chance for at opleve hans lyd live.
Fredag 20.00 – Destroyer (US), Pavillion Jr

Destroyer – Savage Night At The Opera
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/03-Savage-Night-At-The-Opera.mp3]
Fredag 23.00 – Swans (US), Odeon / Portishead (UK), Orange
Årets komplet værste planlægning finder man fredag aften, hvor det legendariske post punk-band Swans totalt overlappes sammen med det Bristol-baserede trip hop-band Portishead. Hvis man skal nævne et band fra årets line up, som i karisma, historie, stil og fanskare kommer tættest på Portishead er det netop Swans, og derfor er jeg langt fra den eneste, som står i dette dilemma. Man er garanteret at misse et af disse to massive navne, og da en halv koncert aldrig har fungeret med mig, føler jeg mig helt på herrens mark. Men, da jeg altid har følt en større kærlighed til Swans’ demotiverende arrangementer og post-punk i al enkelthed, forventer jeg at befinde mig på Odeon sent fredag.
Lørdag 15.45 – DJ /Rupture (US), Pavillion Jr / OFWGKTA (US), Cosmopol

Lørdag 22.30 – The Strokes (US), Orange Scene
Ja, jeg var ikke særlig glad for First Impressions On Earth, den tredje plade fra de cool New Yorkere fra The Strokes. Og ja, den fjerde plade fra i år var på ingen måde bedre for mig. Men Room On Fire og Is This It er stadigt som to funklende stjerner på den nattehimmel, som kommer til at danne tapetet denne lørdag aften. Jeg har ingen intentioner om at blive til koncerten hele vejen igennem, men muligheden for at høre nogle af de numre, der var med til at forme mine yngste teenage år, er stadig så kærkommen, at det ikke må misses. Jeg glæder mig især til numre som Reptilla, 12:51 og Someday.
Søndag 18.00 – Boi Boi (US), Arena

Big Boi – Shutterbug
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Shutterbug-New-Single.mp3]
Søndag 19.00 – Gold Panda (UK), Cosmopol
Selvfølgelig! En af de kunstnere, som vi individuelle skribenter her på bloggen udtrykker størst, fælles kærlighed for. Vi har fulgt ham i over et år, et følgeskab som i august eskalerede, da han gav en storslået koncert på Dunkel. Her er ikke så meget at sige, andet end at jeg højest sandsynligt trækker stikket ud af Big Boi-koncerten før tid, for at ramme Cosmopol i tide til numre som You, Quitters Raga og hans seneste track MPB.
Gold Panda – MPB
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/MPB.mp3]
Søndag 21.00 – Desolate (GR), Gloria
Desolate aka Sven Weisemann sejler i samme minimalistiske farvande som Burial og Boards of Canada. Men hans unikke udgangspunkt, hvor også Tysklands stolte krautrock- og industrial-traditioner bidrager til den dystre atmosfære og de dynamiske beats, har gjort Desolates debut The Invisible Insurrection til et af de mest spændende og unikke udspil fra den europæiske scene.
Desolate – Pain
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/06-Pain.mp3]